Erfaren bogholder
Brænder du for at arbejde med alle aspekter af økonomi og regnskab, og drømmer du om at påtage dig en ansvarsfuld stilling i en international virksomhed?
Bogholder med ansvar
I samarbejde med Finance Manageren får du det fulde ansvar for et af virksomhedens selskaber i Tyskland. Dit daglige arbejde består af både standard samt flere avancerede regnskabs- og økonomiopgaver, hvor du vil opleve gode muligheder for faglig og personlig læring såvel som udvikling.
Som bogholder for Modaxo Europe A/S er praktisk erfaring en vigtig jobkompetence, og du kommer derfor til at dykke ned i alle aspekter inden for regnskab og økonomi, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Måneds-, kvartals-, og årsafslutning inkl. tilhørende intern og ekstern rapportering.
- Afstemning af konti og klargøring til årsregnskab samt kontakt til og informationsudveksling med revisor.
- Periodisering, hensættelser og anlægsaktiver.
- Fakturering og håndtering af debitorer, herunder indbetalinger.
- Håndtering af kreditorer.
- Deltagelse i lønprocesser, hvor du fungerer som grænseflade mellem HR og eksternt lønfirma.
- Ansvar for bank- og cash flow.
- Håndtering af moms og skat.
Stillingen er fuldtid, og du vil have base på virksomhedens kontor i Aarhus, hvor du kan sparre og vidensdele med det øvrige økonomiteam. Du vil ikke opleve rejseaktivitet i jobbet som bogholder.
Lønpakke tilbydes efter kvalifikationer.
Profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og at du enten har erfaring fra en lignende stilling, eller mindre erfaring kombineret med ambitioner og mod på nye udfordringer. Vi forventer, at du har minimum 5 års erfaring inden for bogholderi og har styr på debit og kredit.
Du arbejder selvstændigt og tager ejerskab over dine opgaver, og du er samtidig omstillingsparat og har lyst til at indgå i et team, hvor alle samarbejder om at komme i mål. Du har en positiv personlighed og er ambitiøs på egne og virksomhedens vegne. Samtidig skal du have mod på at arbejde med et tysk selskab, og det er derfor en fordel, hvis du kan kommunikere på tysk i både skrift og tale. Engelskfærdigheder er et krav i skrift og tale, og du skal have et godt kendskab til og greb om Microsoft Excel.
Hvorfor arbejde for Modaxo?
Modaxo Europe A/S har stort fokus på at måle og udvikle deres forretningsenheder. Her spiller økonomien en helt central rolle, og derfor har dit arbejde stor betydning for virksomhedens daglige drift. I den forbindelse får du gode muligheder for at udvikle og udfordre din nuværende kompetencevifte. Samtidig vil du opleve, at Modaxo har en decentraliseret virksomhedsstruktur, og derfor overlades beslutningstagningen i høj grad til den lokale ledelse i afdelingerne.
Hvis du gerne vil være med på en meget spændende rejse og være en del af en markedsledende softwarevirksomhed, kan du søge stillingen her.
Modtagne ansøgninger vil blive gennemgået løbende indtil den rettet kandidat er fundet.