Technical Sales Engineer

BITZER Nordic leder efter en erfaren Technical Sales Engineer, der skal understøtte og udvikle deres eksisterende forretning i Norden. Grib chancen, og bliv en del af en førende virksomhed inden for køle- og klimaanlægsindustrien!

Bindeled mellem interessenter

Som Technical Sales Engineer hos BITZER Nordic vil du være ansvarlig for at understøtte og udvikle den eksisterende forretning i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

BITZER Nordic fokuserer på distributører såvel som OEM-producenter. I denne rolle vil du også, i samarbejde med BITZER-teamet, blive involveret i at tiltrække og implementere nye kunder, hvor du bidrager med teknisk rådgivning og sparring. Dine dygtige interne BITZER-kolleger, som er placeret både i Danmark og Tyskland, vil sikre dig god support. I stillingen initierer, styrer og bygger du stærke ”broer” mellem markedet, kundernes behov og vores interne supply chain.

Gennem dimensionering og beregninger rådgiver du kunderne i valg af kompressor og relaterede komponenter, og du sikrer dermed kundernes tillid til kvaliteten og ydeevnen fra BITZER.

Du får flere forskelligartede opgaver, herunder bl.a.:

  • teknisk salg og support af kompressorer og komponenter til køleanlæg, varmepumper og klimaanlæg
  • deltagelse i og planlægning af messer, uddannelser og kurser i koordinering med team- og marketingkoordinator
  • præsentation og formidling af BITZER-løsninger og -produkter
  • kommerciel og teknisk support samt færdiggørelse af projekter
  • yde støtte til din lokale salgsorganisation.

Teknisk og praktisk erfaren profil

Vi ser gerne, at du kommer med en teknisk uddannelse som køletekniker, maskinmester eller lignende, og at du har arbejdsmæssig erfaring inden for HVAC&R-området.

Derudover forestiller vi os, at du har følgende:

  • forståelse for kølesystemer
  • gå-på-mod og en serviceminded tilgang
  • stærke problemløsningsevner for troubleshooting, f.eks. evne til at læse og forstå datalogs fra fejlmeldinger på kompressorer
  • erfaring med naturlige kølemidler som CO, ammoniak, HC til såvel industrikøling og højtemperatur varmepumper
  • gode kommunikationsevner – flydende engelsk i tale og skrift.

Det er klart et plus, hvis du har erfaring fra lignende jobs som Technical Sales Engineer. Det er også vigtigt, at du har mod og lyst til at rejse og arbejde internationalt, idet du kan forvente rejsedage anslået til 25-30 dage årligt. Resten af tiden vil du have base på kontoret i Sønderborg, hvor der dog også er fleksibilitet i forhold til fjern- og hjemmearbejde.

”You can’t see our product anywhere, but you can feel them everywhere”

BITZER Nordic har mange kolleger rundt om i verden, der hver dag gør en stor indsats for at sikre kundernes tillid. I denne stilling tilbydes du mange muligheder inden for både faglig og personlig udvikling, som klæder dig på til at opnå dine professionelle mål.

Du bliver en del af et meget succesfuldt team i Sønderborg, hvor teamwork og samarbejde er nøglen til udvikling og vækst. Derudover sikres du god support af dine dygtige BITZER-kolleger, som er placeret i både Danmark og Tyskland.

Søg stillingen