Vil du være med til at sikre en effektiv produktion gennem optimering og implementering af automation? Som PTA-tekniker i DS Stålprofil bliver du ansvarlig for at forbedre og udvikle virksomhedens produktionsprocesser og sikre, at produktionsudstyret fungerer optimalt og opfylder kvalitetsstandarder, ved hjælp af moderne teknologiske løsninger. DS Stålprofil producerer stålplader til tag- og facadebeklædning, og dit primære arbejdsområde er afdelingen for klip, stans og buk af inddækninger. Du bliver ansvarlig for at optimere produktionsprocesser gennem implementering og videreudvikling af automatiseringsløsninger. Via et godt samarbejde med produktionsteamet sørger du for at nå produktionsmålene, og at alle kvalitetsstandarder overholdes. Dine opgaver omfatter bl.a.: Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Hobro. Du har min. 3-5 års erfaring fra en PTA-funktion i en produktionsvirksomhed, med særlig fokus på moderne udstyr og automation, eller en lignende rolle inden for pladebearbejdning. Du har også erfaring med forebyggende vedligeholdelse, kalibrering og reparation af automatiserede systemer og robotter. Naturligt interesserer du dig for, og har en solid teknisk viden om, integrering af automatiserede systemer og robotter i produktionsprocesser. Du evner at identificere og løse tekniske problemer hurtigt og effektivt, og du ved, hvordan du skaber forbedringer i produktionen gennem dit kendskab til kvalitetsstyringssystemer og -metoder. Herudover har du fremragende problemløsnings- og kommunikationsevner, og du er fleksibel ift. skiftende arbejdstider, når det er nødvendigt. I stillingen som PTA-tekniker bliver du en del af et fagligt stærkt team i en virksomhed med en uformel omgangstone. Du kommer til at arbejde med moderne produktionsteknikker, og får samtidig mulighed for at stabilisere, optimere og udvikle produktionskapaciteten i DS Stålprofil. PTA-tekniker
Nyetablering af processer og produktion
Teknisk profil med blik for kvalitet
Rig mulighed for at præge egen stilling