Skip to main content

HVAC-fagchef med ingeniørbaggrund

Vil du sætte retningen for den videre udvikling af et af landets førende rådgivende ingeniørfirmaer inden for tekniske installationer? Vi søger en erfaren VVS-ingeniør, der er parat til at tage springet som fagchef.

Stor indflydelse på udvikling og projektering

Du refererer til afdelingslederen for Byggeri Øst. Din vigtigste opgave er at rådgive og projektere spændende bygge- og anlægsprojekter, der rummer stor variation i kompleksitet og størrelse.

Andre arbejdsopgaver indebærer at:

  • prioritere og opbygge nye værktøjer og firmastandarder for arbejdet med tekniske installationer, særligt VVS og ventilation, og sikre integration med de øvrige fag og discipliner.
  • bidrage til projekteringsopgaver på nært beslægtede områder.
  • overvåge faglig og tværfaglig kvalitetssikring.
  • udvikle og udbygge fagligheden generelt, herunder bistå med at kortlægge og udvælge efteruddannelse.
  • agere sparringspartner for kolleger til gavn for kommende kundevendte rådgivningsløsninger.

Din arbejdsindsats understøtter Spangenberg & Madsens overordnede strategi og får stor indflydelse på den fortsatte udvikling af teknikområdet.

Du arbejder tæt sammen med dine kollegaere i afdelingen og på tværs af virksomheden, samt med entreprenører og bygherrer.

Din daglige gang er på kontoret i Albertslund.

Fagligt fyrtårn med dyb byggeteknisk forståelse

Du er uddannet VVS-ingeniør og har forventeligt 8-10 års relevant erhvervserfaring, hvorfra du har opbygget et stærkt fagligt fundament inden for bygningsinstallationer, og særligt projektering af VVS og ventilation. Det er et plus, hvis du kommer fra rådgiver- og entreprenørbranchen.

Din viden om relevante værktøjer inden for fagområdet, gør dig i stand til at løfte kommende digitaliseringstiltag, så Spangenberg & Madsen fortsat kan matche markedets krav.

Du har blik for det tværfaglige, ser muligheder og bygbare løsninger i samarbejdet med interessenter, og du har gode kommunikative evner – både på dansk og engelsk.

Hvorfor Spangenberg & Madsen?

Du træder ind i en spændende og central stilling hos en af landets bedste arbejdspladser. Spangenberg & Madsen er i mange år er blevet Great Place to Work-certificeret som en god arbejdsplads og kåret som en af landets bedste i kategorien, baseret på antal medarbejdere

Du indgår i et stærkt fagligt team, hvor dine kollegaer er alders- samt erfaringsmæssigt godt fordelt. Solid faglig sparring og højt humør er dagligdag, og der er gode muligheder for efteruddannelse.

Søg stillingen