A. Enggaard-koncernen er en af Danmarks største entreprenører, ejendomsudviklere og ejendomsinvestorer. En familievirksomhed gennem tre generationer, som fokuserer entydigt på ansvarlighed. De leder nu efter en chef til ejendomsafdelingen til kontoret i Svenstrup ved Aalborg. Vi søger en chef, der i et team sammen med en kollega, skal stå for ledelsen af A. Enggaards kraftigt voksende portefølje af ejendomme, der omfatter både lejeboliger, erhvervslejemål, parkeringshuse og OPP-samarbejder. Porteføljen er i de seneste år vokset støt og har i dag en værdi på mere end 6 milliarder kroner. Denne stiger til mere end 15 milliarder kroner over de kommende år med en organisation, der forventes at beskæftige 80-100 ansatte. Geografisk set dækkes hele landet, med overvægt i Aalborg og Århus. Den daglige ledelse vil få en central rolle i opbygningen af AE Ejendom, som med tiden bliver en selvstændig organisation i A. Enggaard. For den rette vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder, og indenfor en kort årrække mulighed for at blive overordnet ansvarlig for hele ejendomskoncernen. Opgaverne for den daglige ledelse vil blandt andet omfatte: Stillingen får reference til direktør, Asger Enggaard. Du har formentlig en kommerciel, økonomisk, juridisk eller teknisk videregående uddannelse kombineret med solid erhvervs- og ledelsesfaring. Dog prioriteres den rette personlighed langt højere end specifikke faglige kompetencer. Du behøver heller ikke komme fra et job i branchen, men du har en solid forretningsforståelse. Ejendomsafdelingen består i dag af meget kompetente medarbejdere. Derfor forventes du som leder at være motiverende og inddragende, med en udpræget delegerende ledelsesstil baseret på tillid. Som person er du samarbejdsorienteret, systematisk, ansvarsbevidst, fleksibel og har et godt humør. Arbejdsopgaverne kræver, at du trives med en høj grad af selvstændighed og ansvar. Du er uformel og forstår at få mest muligt ud af pengene samtidigt med, at du tør sige din mening. Du forventes desuden at være indstillet på at arbejde i en virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor forandring er en del af hverdagen. Du skal samtidig være en dygtig holdspiller, som formår at samarbejde med dine kolleger. Du får en unik mulighed for at bidrage til, og præge den fremtidige retning i organisationen. Du får hertil et selvstændigt ansvar og stor mulighed for at sætte dit præg på en kraftigt voksende portefølje af ejendomme. A. Enggaard A/S er en familieejet virksomhed, hvor fokus ligger på langsigtede løsninger og relationer, og hvor virksomhedens bedste, på den lange bane, altid prioriteres højest. Virksomheden arbejder som et hold, der er glade for at påtage sig ansvar i et ubureaukratisk, åbent og uformelt arbejdsmiljø med snusfornuft, arbejdsomhed og holdånd i højsædet. Organisationen er levende og har en flad struktur med højt til loftet. Hertil er der mange udfoldelsesmuligheder, og det er sjældent, at to dage er ens. Øverste chef til stor ejendomskoncern
Ledelse af kraftigt voksende portefølje af ejendomme
Bred indgang til jobbet
Langsigtede løsninger og relationer