Skip to main content

Customer Quality Engineer

Kan og vil du tage et selvstændigt ansvar for en produktgruppe, der kræver høj faglighed? Og vil du dermed have indflydelse på udviklingen af denne?

QHSE-lead for Polytechs elektroniske produktgruppe på tværs af kunder

Du bliver en del af Polytechs engagerede QHSE-team, hvor du får 4 kollegaer og refererer til Product Quality Manager. I afdelingen er der et stort fokus på sparring og vidensdeling, ligesom trivsel og fleksibilitet vægtes højt.

Dit primære fokus er den elektroniske produktgruppe, hvor du tager ansvar for:

  • Registrering af kvalitetsmæssige produkt- og kundekrav
  • Håndtering af afvigelser via 8D-proces
  • Udarbejdelse og implementering af procesflows og kontrolplaner for nye og eksisterende produkter
  • Gennemførsel af PPAP
  • Igangsættelse af diverse analyser og forbedringstiltag.

Du er ”one point of contact” i R&D-projekter – fra test prototyper til lancering af nye produkter. Derudover deltager du i interne audits og har en sponsorrolle i forbindelse med audits fra eksterne kunder.

Din base er enten på Polytechs lokation i Bramming eller Herning, og derudover er der naturligvis stor fleksibilitet ift. hjemmearbejdsdage. 

Den ”udadvendte nørd”…

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du har en stærk faglighed indenfor området og formår at tage ejerskab for dine opgaver. Vi forestiller os, at du har en baggrund som elektroingeniør eller lignende indenfor elektronikområdet. Derudover har du erfaring fra en tilsvarende stilling og har siddet i en koordinerende rolle blandt flere stakeholders.

Du behøver ikke have flere års erfaring – du kan sagtens lige være startet din karriere og nu være klar til at tage next step.

Du har godt kendskab til kvalitetssikring og kvalitetssikringssystemer og ser IT som en naturlig del af din værktøjskasse.

For dig er struktur en selvfølgelighed, og du er dermed i stand til at bevare overblikket. Din rolige adfærd gør dig til en naturlig go-to-person, og du sætter en ære i at kommunikere komplekst stof i øjenhøjde – både på dansk og engelsk.

Stærkt sammenhold i et fedt arbejdsmiljø

Du får en masse passionerede kollegaer, som ifølge de seneste trivselsundersøgelser er meget tilfredse med ledelsen.

Dagligdagen i QHSE-afdelingen er præget af ligeværdig kommunikation og en tillidsfuld arbejdsmetode. Og så er de vilde med kage og finder enhver lejlighed til at fejre noget med en tur til bageren!

Søg stillingen