Skip to main content

Marketingansvarlig for Nibe Festival - barselsvikar

Nibe Festival er Danmarks største intime festival. De er kendt for deres unikke stemning og en bred vifte af musikoplevelser. De har store ambitioner om at udvikle festivalen, og derfor har de brug for dig til at fortsætte deres marketingindsats, mens deres nuværende marketingansvarlig er på barsel (14 mdr.).

Tænker kreativt og elsker at arbejde med mange forskellige platforme?

Du får stor indflydelse på udviklingen af dit område, hvor du har ansvaret for festivalens marketing og samtidig leder den frivillige kommunikationsgruppe.
Dine primære opgaver:

  • Udvikle og eksekvere marketingstrategier for at fremme festivalens brand og sikre et godt billetsalg.
  • Koordinere markedsføringskampagner på tværs af digitale kanaler som sociale medier (Facebook, Instagram og Tik Tok), e-mail marketing (Mailchimp), app, website (Wordpress) samt offline marketing
  • Samarbejde med kreative bureauer og partnere om design og produktion af grafisk materiale og videoindhold.
  • Styre festivalens sociale medier og sikre aktiv dialog med vores følgere samt skabe engagerende indhold.
  • Analysere og rapportere på performance af marketingaktiviteter, herunder overvågning af trafik, engagement og billetsalg.
  • Lede og motivere et team af frivillige tilknyttet marketingafdelingen, der hjælper med alt fra content til pressehåndtering, offentliggørelser og grafisk produktion.
  • Håndtere merchandisestrategi herunder valg og indkøb af crewtøj og festivalmerchandise.
  • Sparring og rådgivning: med relevante afdelinger i organisationen, og især sammen med talsmanden for Nibe Festival angående PR, kommunikation og andre relevante emner

Kreativ og resultatorienteret marketingprofil

Er du en kreativ og resultatorienteret marketingprofil med erfaring inden for kommunikation og marketing, der sagtens kan bevare overblikket i en travl hverdag? Har du flair for digital markedsføring, og kan du sikre synlighed og engagement hos vores festivalgæster? Så er du måske den barselsvikar, vi leder efter til at tage over som marketingansvarlig for Nibe Festival.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller medievidenskab.
  • Har min. 2 års erhvervserfaring med digital markedsføring og sociale medier – gerne fra en lignende stilling. Du skal have et bredt kendskab til marketing og det, du ikke kender til, skal du have mod på at lære.
  • Er vant til at arbejde med CMS, Meta Business Suite og gerne kendskab til e-mail marketing værktøjer.
  • Er udadvendt og en positiv samt motiverende holdspiller.
  • Er kreativ, men også struktureret og god til at arbejde selvstændigt under et højt tempo.
  • Har en passion for kommunikation og for at skrive tekster til diverse platforme.
  • Du skal ikke være bange for hands-on opgaver, der falder udenfor jobbeskrivelsen. Kollegaerne hjælper hinanden, når de kan.

Mulighed for at sætte dit præg på Nibe Festivals marketing. Det får kandidaten

Et spændende og kreativt job i en dynamisk organisation, hvor du får et stort ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på Nibe Festivals marketing.

En arbejdsplads med engagerede kolleger og frivillige, der brænder for at skabe en uforglemmelig festivaloplevelse.

En stilling på fuld tid i barselsvikariatet, hvor du refererer direkte til bestyrelsesformanden og arbejder tæt sammen med festivalens talsmand.

Du skal forvente aftenmøder og skiftende arbejdsbelastning i løbet af et spændende festivalår samt stor fleksibilitet i hverdagen.

Ansættelse er pr. 1. december 2024 eller 1. januar 2025.


Søg stillingen