Vil du være med til fortsat udvikling af den tekniske afdeling og produktionen i en virksomhed der har stor faglig stolthed og passion for altid at levere høj kvalitet og de bedste løsninger til kunderne? Som Projektchef, og med reference til virksomhedens administrerende direktør, vil du få en central rolle i virksomheden med ansvar for både den tekniske afdeling og produktion, samt være medlem af den øverste ledelse. Du vil lede et kompetent team af bygningskonstruktører, maskinmestre og maskiningeniører i den tekniske afdeling, samt lederen af produktionen, der har ansvaret for smede- og tømrerafdelingerne. Hos DC-Supply A/S udøves der værdibaseret ledelse med stor grad af tillid og uddelegering til medarbejderne. En af dine hovedopgaver bliver at sikre en løbende optimering og effektivisering af produktionen og projekternes gennemløbstider. Med en inddragende ledelsesstil løfter du dine medarbejdere og mellemleder og skaber en organisation, der samarbejder på tværs. Du får en central rolle i samspillet med salgsafdelingen, teknisk afdeling og produktionen omkring produktionsplanlægning, kvalitetssikring, budgetter og forecast. Ydermere er du en vigtig sparringspartner for den administrerende direktør, når der skal udarbejdes og eksekveres på strategiske initiativer. Dine ansvarsområder vil inkludere: Du sidder måske i dag som projektchef og har solid hands-on erfaring med gennemførelsen af komplekse projekter i forhold til tilbudsafgivning, juridisk håndtering, tilbudsindhentning fra underleverandører, projektoptimering, projektindkøb, økonomi- og kvalitetsstyring samt projektdokumentation. Alternativt sidder du måske som produktionschef i en projektorienteret ordreproducerende virksomhed eller i en virksomhed med snitflade til byggebranchen. Du har stærke kompetencer inden for projektplanlægning, projektindkøb og projektgennemførelse. Du har igennem dine erfaringer opnået en stor forståelse for kompleksitet, korte leveringstider og stor omskiftelighed. Du besidder en solid ledelseserfaring (min. 5 år) herunder erfaring med ledelse af både mellemledere og medarbejdere, gerne både funktionærer og timelønnede, og formår at sætte retning og skabe følgeskab i din afdeling. Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig teknisk, fx maskinmester, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende, eller du kan have en uddannelse inden for supply chain suppleret med relevant erfaring inden for produktionsledelse. Det er afgørende, at du er analytisk, strategisk tænkende og drevet af udvikling og optimering, også inden for digitalisering. Det er en klar fordel hvis du har erfaring med implementering af effektiviseringstiltag i en projektdrevet organisation. Du behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau. Som leder er du: Som person er du: Der er krav om, at du kan fremvise en ren straffeattest, og at du kan sikkerhedsgodkendes hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Hos DC-Supply A/S kan du forvente en spændende hverdag, præget af stor faglig stolthed og passion for altid at levere høj kvalitet og de bedste løsninger. Ordentlighed beskriver dig og din adfærd overfor både kollegaer, samarbejdspartnere, kunder og ikke mindst i din tilgang til og løsning af projekter. DC-Supply tilbyder en stilling med fysisk placering på kontoret i Nørresundby og stor fleksibilitet i hverdagen. Vi tilbyder: Projektchef til specialdesignede containerløsninger
Jobbet
Erfaren leder
En arbejdsplads med høj faglighed og udviklingsmuligheder