Er du en erfaren projektleder, der kan bidrage til en datadrevet udvikling og digitalisering af Nordsøen Oceanarium? Du får mulighed for at skabe værdi gennem optimering af data og processer, og du kommer til at understøtte udviklingen med at optimere arbejdsgange og beslutningsgrundlag. I stillingen som projektleder kommer du til at arbejde med den interne udvikling i Nordsøen Oceanarium. Din opgave er at understøtte direktionen og organisationens afdelinger ved at udbygge og vedligeholde et datadrevet forretningsgrundlag og digitale arbejdsprocesser. Du får ansvaret for at opbygge detaljerede analyseværktøjer, følge op på KPI’er og levere data til ledelsen og organisationen som helhed. Du bliver desuden ansvarlig for at udvikle, understøtte og vedligeholde digitale arbejdsgange og udarbejde dokumentation til støtte for organisationen i dens udvikling. Dine primære opgaver vil være: Du får en bred kontaktflade i organisationen bl.a. med direktionen, administrationen og de enkelte afdelinger. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund f.eks. inden for finansiering/økonomistyring, IT, Business Data Science eller læring og organisatorisk omstilling, og at du har 3-5 års relevant erfaring fra en privat eller offentlig organisation. Vigtigst er dog, at du kommer med den rette motivation og indstilling. Du har erfaring med projektledelse eller forretningsudvikling med målstyring, data og digitalisering og derigennem erfaring med projektstyringsværktøjer og –metoder. Har du kendskab til turisme og oplevelsesindustrien, er det en fordel. Du har en god forretningsforståelse, arbejder struktureret og har en betydelig analytisk kapacitet, og du er superbruger i Excel og PowerPoint. Du har gerne kendskab til Machine Learning og AI. Som person er du diplomatisk, samarbejds- og dialogorienteret, og dine kompetencer til at skabe og vedligeholde gode relationer er betydelige. Som Projektleder hos Nordsøen Oceanarium får du en unik mulighed for at arbejde i en dynamisk organisation, hvor du kan påvirke både interne processer og digitale løsninger. Du vil være med til at skabe synlige resultater, der understøtter organisationens vækst. Derudover får du en bred kontaktflade på tværs af afdelinger og direktion, hvilket giver dig en central rolle i virksomhedens strategiske beslutningstagning. For den rette kandidat vil det være en stilling, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Projektleder – Data og Digitalisering til Nordeuropas største akvarium
Intern udvikling og datadrevet tilgang
Erfaren og relationsskabende projektleder
Medindflydelse og udvikling