Lars Behrndt Andersen

Seniorkonsulent / Headhunter
+45 2143 2196
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Aarhus

Lars Behrndt Andersen blev ansat i Curia i 2012

Lars tiltrådte som chefkonsulent hos Curia i 2012 med henblik på rekruttering og headhunting af specialister, mellemledere og direktører.

Lars arbejder primært med rekruttering og headhunting inden for den private sektor. Han har organisatorisk og ledelsesmæssig erfaring fra salg, marketing, product management, category management, supply chain, indkøb, forretningsledelse og handel med virksomheder, herunder due diligence. Lars er hurtig til at overskue komplekse organisatoriske udfordringer, og han arbejder kontinuerligt med at omsætte vores kunders behov og ønsker til konkrete rekrutteringsaktiviteter, herunder at identificere og motivere de bedste kandidater til konkrete ansættelser. Derudover sælger og gennemfører Lars outplacementforløb med udgangspunkt i Curias outplacementprocesser.

Kommerciel ingeniør med solid forretnings- og ledelsesbaggrund

Lars er uddannet ingeniør fra Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet, og har efterfølgende efteruddannet sig inden for salg og marketing samt deltaget i flere internationale ledelsesprogrammer. 

Efter aftjent værnepligt og nogle år hos Grundfos, har Lars haft en spændende karriere hos Danfoss, hvor han bl.a. i en periode med bopæl i udlandet har opbygget og drevet en succesrig salgsorganisation. Lars startede som salgsingeniør og produktchef, og har efterfølgende haft stillinger som Senior Director, Strategic Category Management, Sales & Marketing Director, Procurement Director og Business Area Director, hvor han har haft det fulde P/L-ansvar.

Testcertificeringer

Lars har en række certificeringer i testværktøjer fra Center for Ledelse, herunder Bidrag til Bedømmelse, som belyser kandidatens personlighedstræk, samt Omtanketesten, som belyser kandidatens evne til logisk tænkning.

Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK