Sales Planning Manager

Vil du stå i spidsen for sales & operations planning i en af Danmarks største produktionsvirksomheder?

Virksomheden

Virksomheden er blandt Danmarks største virksomheder og har gennem opkøb, inden for de sidste år, skabt en særdeles fordelagtig position, der nu skal kapitaliseres på. Opkøbene bevirker at virksomheden lige nu gennemgår store forandringer. For at imødekomme disse forandringer har virksomheden netop etableret en ny funktion som Sales Planning Manager. Virksomheden er beliggende i Storkøbenhavn.

Jobbet

Som Sales Planning Manager får du ansvaret for S&OP processerne inden for Sales og Customer Service. Du medvirker aktivt i udviklingen og implementeringen af regionale strategier og lokale tiltag, med henblik på at opfylde virksomhedens behov. Derudover er det din opgave at optimere salgsplanlægningsprocesser samt afklare lagerstyringsprincipper.

Du supporterer Vice President med salgsplanlægningsanalyser og forecasts og indgår aktivt i dialog om den fremadrettede forretningsstrategi, som kan skabe den forventede vækst. I tæt samarbejde med VP og local demand planlæggere, skal du dermed sikre bedst mulig kundetilfredshed i overensstemmelse med kundeprioriteter og output fra produktionen.

Ligeledes indebærer jobbet et vedvarende fokus på salgsplanlægningsværktøjer og processer, så du får opbygget den nødvendige produktviden, der skal til for at være en stærk dialogpartner med såvel interne partnere som med kunderne.

Din profil

Du har forventeligt en cand.merc eller en anden relevant kandidatgrad, som gerne er kombineret med erfaring fra konsulentbranchen. Ydermere har du solid erfaring med sales & operation planning fra en produktionsvirksomhed samt god erfaring med projektledelse, som du vil komme til at bruge i forbindelse med implementering af nye værktøjer.

Du kommunikerer selvfølgelig i både skrift og tale på dansk og engelsk, og er ligeledes en dygtig kommunikator, der ever at ’sælge’ dine idéer.

Som person trives du i et dynamisk miljø, som er under store forandringer. Desuden har du gode samarbejdsevner og formår at opbygge relationer med relevante interne stakeholdere.

Du tilbydes

Et spændende job i et internationalt arbejdsmiljø, hvor der er kompetente kollegaer og et højt fagligt niveau. Ligeledes får du gode karrieremuligheder i en virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling.
Lønpakken forhandles ud fra et absolut attraktivt niveau, som også afspejler tyngden i stillingen.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK