Skip to main content

Technical Specialist

Vil du bruge din faglighed til at vedligeholde, udvikle og ikke mindst fremtidssikre Skamols produktionsudstyr? Lige nu er der mulighed for at få en hel central rolle i et strategisk projekt, der har Sustainability som højeste prioritet.

Tekniske projekter med fokus på vedligeholdelse og udvikling

Du er en del af Project Management Office i Skive med reference til CIO & Head of Supply Chain. Afdelingen varetager større projekter, som understøtter en kontinuerlig udbygning og optimering af produktionsanlæggene på Skamols 4 fabrikker. 

Som Technical Specialist er din fornemmeste opgave at styrke den tekniske ”know how” omkring Skamols produktions-/procesudstyr. Det opbygges gennem din medvirken i store investeringsprojekter, hvor udarbejdelse af specifikationer, indkøbsforhandlinger, projektopfølgning, montageledelse, opstart og indkøring bliver en del af dit ansvar.

Det er dermed dig, der:

  • Varetager tekniske projekter og maskinfremstilling
  • Medvirker til udvikling og dokumentation af specialfremstillede maskiner
  • Fejlsøger, analyserer og udarbejder vedligeholdelsesplaner
  • Bidrager proaktivt til at forbedre, standardisere og strømline fabrikkernes produktionsanlæg.

Skamol har tre fabrikker omkring Skive og en fabrik i Polen. Du skal være indstillet på at arbejde meget on-site på ”produktionsgulvet”, hvor du qua dit proceskendskab og faglighed evner at træffe velbegrundede beslutninger.

Teknisk profil med høj faglighed og lyst til hands-on arbejde

Vi forestiller os, at du er teknisk udannet som maskinmester, ingeniør eller lignende. Du har praktisk erfaring med produktions-/procesudstyr, og det er fordelagtigt, hvis du tidligere har arbejdet i fremstillingsindustrien.

Selvfølgelig er du vant til at arbejde med diverse IT-værktøjer, herunder Microsoft-programmer. Du er derudover flydende i dansk og behersker engelsk på højt niveau både i skift og tale.

Gode samarbejdsevner er vigtigt for at få succes i jobbet, og derfor leder vi efter dig, der er en holdspiller og er helhedsorienteret. Du går analytisk og detaljeorienteret til værks og formår at bryde komplekse projekter ned i mange små milepæle og formidle disse til relevante stakeholders.

Dit første projekt…

De første aktiviteter er netop igangsat i planen om at ændre energi fra gas til el på fabrikken i Branden. Et projekt, der forløber sig over det kommende år, som vil reducere energiforbruget og Co2-udledningn betydeligt. Du får muligheden for få stor indflydelse i projektet, hvor du er garanteret faglig sparring og personlig udvikling.

Søg stillingen