Skip to main content

Seneste stillinger

Ejendomsadministrator til A. Enggaards ejendomsafdeling

A. Enggaard skal over de kommende 3-5 år opbygge én af Danmarks største selvdrevne ejendomskoncerner fordelt i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Vi søger en dygtig ejendomsadministrator, som har lyst til at være med fra starten og bidrage til at bygge et stærkt fundament for den fremtidige ejendomskoncern, hvor vi vil være kendt for at være Danmarks bedste udlejer.

Ejendomsadministration af boligejendomme

Ejendomsadministratoren har ansvaret for, at den enkelte ejendom håndteres administrativt og økonomisk. Ejendomsadministratoren fungerer som tovholder på de opgaver og udfordringer, der opstår og bevarer overblikket for ejendommen, herunder at der inddrages relevante kollegaer i opgaveløsningen i forhold til drift, vicevært, syn, udlejning osv. Ejendomsadministratoren tildeles en række ejendomme.

Opgaver i jobbet er typisk:

  • Servicering af lejer – både skriftligt og telefonisk
  • Udarbejdelse og kontrol af varslinger (skatter- og afgifter, NPI-reguleringer mv.)
  • Afstemning af kreditor/debitor og huslejeopkrævninger
  • Ajourføring af lejer-, lejemåls- og ejendomskartotek
  • Håndtering af opsigelser og udarbejdelse af flytteafregninger
  • Udfærdigelse af boliglejekontrakter og opfølgning på indbetaling/underskrifter
  • Afstemninger og aflevering af måneds-/kvartalsrapportering til controller/regnskabschef
  • Bogføring, klargøring og afstemning af regnskaber i forbindelse med årsregnskaber
  • Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber
  • Håndtering af tvister/klagesager med lejere
  • Diverse ad hoc-opgaver relateret til ejendomsadministration

Gode kommunikationsevner og ejerskab for opgaverne

Vi søger en person med relevant erfaring med ejendomsadministration. Du har lyst til kontakt med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere og dermed god til at skabe gode og professionelle relationer.

Som person skal du være god til at skabe overblik og holde styr på deadlines. Du har formentlig en uddannelse inden for ejendomsadministration, økonomi, jura eller regnskab og har arbejdet med dette i nogle år.

Du trives med ansvar, er i stand til at håndtere mange opgaver samtidigt samt er serviceminded og struktureret. Du har gode kommunikationsevner, juridisk indsigt i lejelovgivningen, er talstærk og bogføringsvant. Du tager ejerskab for dine opgaver, arbejder struktureret, løsningsorienteret og har en god økonomiforståelse.

Langsigtede løsninger og relationer

Du får en unik mulighed for at bidrage til samt præge den fremtidige retning i organisationen. Du får hertil et selvstændigt ansvar og en stor mulighed for at sætte dit præg på systemer, processer etc. i en kraftigt voksende portefølje af ejendomme.

Søg stillingen


Gå til ledige stillinger