Product Portfolio Manager

Har du erfaring med markedsanalyser og porteføljeudvikling samt interesse for nye teknologier og trends? Og vil du have indflydelse på den fremtidige produktportefølje?

Virksomheden

Virksomheden er en af Danmarks helt store produktionsvirksomheder. Det er en global markedsledende leverandør til energisektoren. Virksomheden har hovedkontor i Storkøbenhavn.

Jobbet

Som Product Portfolio Manager kommer du til at arbejde med det strategiske grundlag for virksomhedens fremadrettede produkter. Dette gøres ud fra markedskravene samt et indblik i den nyeste teknologi, og i samarbejde med eksterne og interne stakeholders. Du får således ansvaret for det kommercielle indspark til virksomhedens fremadrettede produktpipeline, og du får også væsentlig indflydelse på prisfastsættelsen af produkterne.

Derudover består dine arbejdsopgaver af:

  • Konkurrentanalyser og markedsvurderinger
  • Identifikation og udvikling af nye potentielle produktområder
  • Deltagelse i relevante fora
  • Etablering af partnerskaber med eksterne virksomheder og research institutter.

Jobbet er organisatorisk placeret i R&D afdelingen, og er meget tæt relateret til marketing afdelingen.

Din profil

Du har en relevant kommerciel uddannelsesmæssig baggrund kombineret med en teknisk baggrund f.eks. ingeniør eller maskinmester. Du har erfaring med markedsanalyser samt portefølje- og produktudvikling.

Du kommunikerer ubesværet på engelsk mundtligt og skriftligt og kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Du er relationsskabende og evner at influere virksomhedens fremdrift. Desuden bidrager du med et dybdegående markedsoverblik og en evne til at overskue komplekse sammenhænge og kommunikere dem på en overskuelig måde.

Som person har du masser af drive og er desuden struktureret, passioneret og eksekverende i din fremtoning.

Du tilbydes

Du får muligheden for at arbejde for en global markedsledende virksomhed med en international kontaktflade. Desuden får du en alsidig hverdag med en stor portion ansvar og indflydelse. Arbejdsopgaverne bliver af vekslende karakter og kan variere mellem det analytiske, kreative og interagerende niveau.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK