Personal Assistant

Har du power og lyst til at arbejde direkte for CEO’en i et job, hvor din rolle bliver afgørende for en velfungerende hverdag?

Markedsledende og vækstorienteret virksomhed

Vores kunde er en veletableret virksomhed med hovedsæde i Aarhus. Dele af direktionen og CEO har dog base i København, og derfor vil stillingen som Personal Assistant også være placeret her.

Virksomhedens kundesegment er repræsenteret i hele Danmark og består af salg til både BtC- og BtB-markedet. Virksomheden beskæftiger +350 medarbejdere, omsætter i Danmark for et stort trecifret millionbeløb og er en del af en større international organisation med europæisk hovedsæde.

Som Personal Assistant vil du udover at arbejde for virksomheden også blive involveret i en række projekter for CEO’ens familieejede investeringsfond.

Indflydelsesrig og central rolle

Som Personal Assistant får du en bred vifte af opgaver både på operationelt og strategisk niveau, hvor din rolle vil være koordinerende, supporterende og opfølgende for CEO’en.

Du arbejder tæt sammen med CEO’en og i krydsfeltet mellem direktion og øvrige stakeholders i virksomheden og bliver dermed den naturlige go-to person på lederniveau i organisationen.

Din deltagelse i direktionsmøderne giver dig en helt unik indsigt i mange beslutninger, der resulterer i både interne tiltag og eksterne aktiviteter, hvor du bl.a. skal være med til at sikre eksekvering på udvalgte opgaver med fokus på overholdelse af handlingsplaner og deadlines.

I hverdagen foretager du kalender- og mødeplanlægning i tæt samarbejde med CEO’en og sørger for, at hans indbakke er opdateret. Du kvalitetssikrer virksomhedens kommunikative materialer, sørger for fyldestgørende mødereferater og håndterer effektiv rejseplanlægning.

Servicemindet med et højt drive

Du har sikkert inden for de seneste 3-5 år færdiggjort din uddannelse som cand.merc. eller et tilsvarende niveau og ligget i toppen af din årgang.

Derudover har du måske nogle års erfaring fra en lignende stilling eller en baggrund fra den finansielle sektor eller anden relevant branche.

Du har en indgroet forretningsmæssig og økonomisk forståelse og drømmer om at blive en del af en stor, international virksomhed, hvor du er helt tæt på øverste ledelse.

Med dit imødekommende væsen evner du både at være lyttende og samtidig udfordrende i et vist omfang. Du arbejder struktureret og selvstændigt, men samtidig er det afgørende, at du er fleksibel i din kontakt med dine kollegaer – også når det gælder rutineprægede og praktiske opgaver.

Du mestrer diskretion til fingerspidserne, og du formår altid at holde hovedet koldt, så du kan overskue komplekse problemstillinger.

IT og digitale platforme er for dig naturlige redskaber. Du er selvfølgelig superbruger i hele Office-pakken, især PowerPoint – og du begår dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale. Har du også lidt kendskab til fransk, vil det være en fordel.

En hverdag, hvor to dage ikke er ens

Du tilbydes et udfordrende job og en varieret hverdag, hvor du med dit engagement kan få væsentlig indflydelse på virksomhedens aktiviteter.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK