Intern teknisk rådgiver, energirigtige varmeløsninger

Kunne du tænke dig et internt job, hvor du rådgiver og supporterer kunderne inden for energirigtige varmeløsninger?

Virksomheden

METRO THERM er Nordeuropas førende producent af vandvarmere, fjernvarmeunits, pillefyr og varmepumper. Virksomheden leverer varmt vand til private kunder og VVS-installatører i hele Danmark.

Kunderne forbinder METRO THERM med suveræn kvalitet og kender virksomheden for produkter, der er nemme at installere og servicere.

METRO THERM er en del af den globale koncern NIBE Industrier AB. METRO THERM er i vækst og har en sund økonomi. I den forbindelse udvides virksomheden i øjeblikket med en række nye spændende stillinger.

Læs mere om virksomheden her.

Jobbet

Som Teknisk rådgiver og kundesupporter for energirigtige varmeløsninger får du tæt kontakt med kunderne, primært via telefon og e-mail.
Du kommer til at supportere kunderne, som hovedsageligt er installatører og rådgivende ingeniører. Du skal vejlede dem i forbindelse med tekniske forhold, eksempelvis beregninger, dimensionering, montage samt afklare spørgsmål ift. elektroniske styringer m.m.

Du vil modtage en grundig introduktion og oplæring i de varmeløsninger, som Metro Therm tilbyder, herunder også de miljøvenlige og energisparende varmepumper, som energistyrelsen giver tilskud til.

Du kommer til at indgå i et teknisk team, som består af kollegaer, der har dyb indsigt i varmeapplikationer, heriblandt el-vandvarmere, varmepumper m.m.

Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Helsinge.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være maskinmester, elektriker, køletekniker eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med varmepumper eller fra kølebranchen.

Vi forventer, at du er kundeminded og motiveres af at yde god service – særligt over telefonen. Du forstår at videreformidle tekniske løsninger på en enkel og let forståelig måde. Derudover er du som person struktureret og kan bevare overblikket - også når det går stærkt.

Du tilbydes

Et godt job i en velrenommeret og økonomisk stærk virksomhed, hvor du kommer til at indgå i et professionelt teknisk team med kompetente kollegaer. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke med sundhedsforsikring m.m.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK