Business Controller

Væksten i BMS-koncernen fortsætter, og det giver dig mulighed for at blive en del af en dynamisk og velfungerende økonomifunktion, hvor din indsats kan være med til at påvirke udviklingen.

Forretningsunderstøttelse med varieret opgaveportefølje

Med reference til CFO’en får du en central rolle i økonomifunktionen, så denne også fremadrettet er professionel og effektiv i sin forretningsunderstøttelse.

Du tager aktivt del i den daglige drift, hvor du samtidig sikrer optimale forretningsgange på tværs af koncernen og gruppens selskaber, så du på den måde bidrager til solide ledelsesbeslutningsgrundlag.

Som en del af et team på 12 dedikerede kollegaer i økonomiafdelingen har du daglig kontakt til andre afdelinger og selskaber i BMS og øvrige stakeholders.

Dine opgaver omfatter:

  • Controlling og driftsanalyser af forskellige forretningsområder i BMS-koncernen (både i ind- og udland), herunder sparring med den daglige ledelse
  • Afstemninger i forbindelse med månedsafslutning
  • Support til forretningen ved implementering og udvikling af fælles økonomisystemer
  • Vedligehold og udvikling af konsolideringsværktøjer, ERP, dashboards og Excel-rapporter
  • Økonomistyring, budgetudarbejdelse og løbende opfølgning
  • Udarbejdelse af periode- og årsregnskaber.

Du varetager denne funktion fra kontoret i Nørresundby.

Analytisk stærk med nogle års erfaring

Forventeligt er du uddannet HD/HA, cand.merc. i økonomistyring eller lignende og har nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling i en international virksomhed.

Du er en tillidsskabende teamplayer, der tænker løsningsorienteret, og du er dygtig til at kommunikere komplekse sammenhænge med en god portion gennemslagskraft. Du motiveres af at arbejde i et afvekslende miljø, hvor dine opgaver spænder fra forretningsudvikling til mere lavpraktiske driftsopgaver – du får brug for både at arbejde med detaljerne og med et fokus på helheden.

Selvfølgelig er du fortrolig med anvendelsen af ERP, Excel og BI-systemer, ligesom du behersker engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale.

Indflydelse i en europæisk førende virksomhed

Du bliver en vigtig sparringspartner i den fremtidige vækst af forretningen, og du får dermed mulighed for selv at præge stillingen og din karrierevej…

Søg stillingen