Fanø Sparekasse søger souschef med ansvar for erhverv

Du går forrest i bestræbelserne om at skabe grundlag for vækst hos såvel sparekassens eksisterende kunder, og har fokus rettet mod nye kundemuligheder. Endvidere skal der over de kommende 2-3 år udvikles flere ydelser til kunderne.

Proaktiv og motiverende kollega

I Fanø Sparekasse er der travlt. Peter Otto Nielsen er netop udnævnt til direktør pr. 1 august 2022 og har brug for en dygtig og engageret souschef, hvor du bliver det naturlige bindeled blandt dine 11 kollegaer. Med afsæt i Fanø Sparekasses værdigrundlag, motiverer og støtter du dine kollegaer.

Fanø Sparekassen har igangsat en spændende proces med videreudvikling af kundegrundlaget og produktporteføljen. Med et godt image, tilfredse kunder og gode resultater, er der mange muligheder for at få indfriet de mange initiativer og skabe grundlaget for den ønskede vækst.

Du videreudvikler salgsstrategien og handlingsplanen for erhvervsområdet, koordineret med Fanø Sparekasses overordnede strategi.

Erhvervskunderne består primært af turisterhvervet, handels- og produktionsvirksomheder samt liberale erhverv. Rådgivningen af sparekassens mange erhvervskunder skaI fastholdes på det høje service- og rådgivningsniveau, som Fanø Sparekasse er kendt for, og der skaI iværksættes yderligere aktiviteter rettet mod den etablerede kundekreds og mod nye potentielle kunder.

Kulturbærer med fokus på udvikling

Som souschef er du selvstændig, forretningsorienteret og du trives med at have relativt store frihedsgrader og ikke mindst udfordrende opgaver. Du har konstant fokus på, at teamet fungerer, hvor du med dit joviale væsen skaber god energi omkring dig.

Derudover forventer vi, at følgende står på dit CV:

  • Uddannelse på bankfagligt niveau og evt. gennemført relevante faglige kurser måske har du en efteruddannelse fra f.eks. Finanssektorens Uddannelsescenter.
  • Relevant praktisk erfaring fra pengeinstitut, herunder god erfaring med både privat- og erhvervsområdet.
  • Ledelseserfaring fra bank eller sparekasse, som fx erhvervskonsulent eller nuværende souschef, erhvervschef eller tilsvarende.
  • Erfaring med medarbejderudvikling - både ift. kompetencer og trivsel.
  • Bopæl og netværk i Esbjerg-området.

Velkonsolideret og danskejet organisation

Du får en spændende og udviklende stilling med direkte indflydelse på sparekassens udvikling. Du bydes velkommen i en kultur baseret på ærlighed, samarbejde og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt.

Søg stillingen