Key Account Manager til vækstvirksomhed

Er du en kommerciel stærk sælger med teknisk baggrund og ambitioner om at være med til at drive en virksomheds vækst og lægge yderligere til din egen karriereudvikling? Så er FOAMICO stedet, hvor du sammen med virksomheden kan gøre det til virkelighed!

Key Account og opbygning af relationer

Med reference til salgsdirektøren er det dit ansvar at videreudvikle eksisterende Key Accounts samt identificere, etablere og opbygge nye - ikke mindst i Fjernøsten og Sydamerika.

FOAMICO leverer avancerede rengøringsløsninger og service til fødevare- og drikkevareindustrierne.

Afsætningen sker gennem forhandlere. Nøglen til markedet er først og fremmest FOAMICOS effektive løsninger, suppleret med evnen til at opbygge og vedligeholde relationer. FOAMICO har fra første færd insisteret på og opbygget tillidsbaserede relationer med kvalitet og effektivitet i højsædet.

Yderligere om stillingen:

  • Identificere, bearbejde og udvikle nye kunder
  • Vedligeholde og udvikle eksisterende kunder
  • Varetage hele salgsprocessen - ofte længerevarende fra den første kontakt til ordrer leveres
  • Aktivt medvirke til løbende udvikling af salgsstrategien sammen med FOAMICOS ledelse
  • Markedsbearbejdning, herunder deltage i messer og placere indlæg i faglige online fora
  • Sammen med hele FOAMICO sikre at salget er velorganiseret.

Kort sagt en spændende stilling med masser af udviklingsmuligheder!

Du går med ildhu til opgaven

Vi regner med, at du har en maskinteknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende og har nogle års succesrig erfaring med forhandling og salg.

Du er helt sikkert en person, der kan opbygge og holde fast i relationer. Troværdighed og tillid er nøgleord for dig.

Du har en naturlig entusiasme, nysgerrighed og drive, hvormed du brænder igennem både internt og i forhold til kunder.

Du sætter dig hurtigt og sikkert ind i både kundens behov og de tekniske aspekter - vel og mærke som den gode købmand, der sikrer en god økonomi for alle parter.

Du har salgshåndværket i din magt og kan nikke ja til meget af følgende:

  • Gode resultater med projekt og løsningssalg til BtB
  • Trives med at identificere nye kundeemner og opsøge dem
  • Arbejder metodisk, målsøgende og med overblik
  • God til at lukke et salg
  • Tænker digitalt og ser betydningen af at bruge IT aktivt
  • Nysgerrig, idérig og åben for læring
  • Forhandlingsvant på engelsk og gerne endnu et sprog, f.eks. spansk
  • Bliver motiveret af at være ude hos kunderne - på besøg hos dem og ved deltagelse på messer. I alt ca. 60-80 rejsedage om året.

Du tager ansvar og trives i en dynamisk organisation og er god til at samarbejde - også selv om du har travlt med at nå dine salgsmål. Du skaber fremdrift, uden nødvendigvis at kende alle tekniske detaljer.

FOAMICO er en ambitiøs virksomhed hvor faglighed og kollegialitet vægtes højt

Som Key Account Manager bliver du en del af et hold med en glad, positiv og uformel omgangstone, hvor opfindsomhed, fleksibilitet og resultater tæller mere end hierarki.

Du får en grundig introduktion, hvor du af både salg, udvikling og produktion klædes på til opgaverne.

Du tilbydes en lønpakke, der matcher dig og stillingskravene.

Søg stillingen