Key Account Manager

Nu har du muligheden for at arbejde med udbredelsen af den grønne omstilling i form af ladeløsninger til el- og hybridbiler. CEPELO EVGO søger nemlig en dygtig Key Account Manager til at udvælge og opsøge nye kundeemner!

Det er dig, der skaber kundekontakten

Som Key Account Manager hos CEPELO EVGO er det dit ansvar at finde nye og relevante kunder, der er interesserede i ladeløsninger til el- og hybridbiler. Kundesegmentet spænder fra mindre til mellemstore virksomheder.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a., at:

  • forestå salgsprocessen fra indledende dialog til kundens accept i tæt samarbejde med installatør og projektkoordinator
  • deltage i arrangementer og messer for at markedsføre EVGO overfor de rette målgrupper
  • videreudvikle EVGO-konceptet proaktivt, så CEPELO EVGO er i front på markedet.

Du kommer til at håndtere kunder rundt i hele landet, men du vil have din daglige gang på kontoret i Aalborg, hvor du bliver en del af teamet hos CEPELO og får reference til CEO.

Initiativrig salgsprofil med gåpåmod

Vi ser gerne, at du har minimum 6 års erfaring med projektsalg og opsøgende salg til B2B. Du er forhandlingsvant og har stor erfaring med at forstå kundens behov og sammensætte den rette løsning. Har du brancherelevant erfaring, er det en fordel, men ikke et krav.

Som person har du gode samarbejds- og kommunikationsevner, arbejder struktureret og er god til at planlægge aktiviteter samt hverdagens opgaver. Derudover er du entusiastisk og vedholdende, når det drejer sig om at opsøge muligheder og salg, hvor din tilgang er selvkørende og initiativrig.

Bliv en del af et team med højt til loftet

Du bliver en del af et team, hvor der hersker en god og uformel stemning, og som arbejder passioneret med det nye og innovative. CEPELO EVGO tager ansvar og engagerer sig i de bedste løsninger for kunderne. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er den rette balance mellem dedikation til opgaverne og det gode kollegiale samarbejde.

CEPELO EVGO tilbyder løn efter kvalifikationer. Derudover får du selvfølgelig pension, sundhedsforsikring, telefon, firmabil og øvrige nødvendige arbejdsredskaber. Du sætter selv præg på din dagligdag, og din fleksibilitet og initiativ belønnes. 

Søg stillingen