Field Service Engineer til UPS-anlæg

Har du en el-teknisk baggrund og har du lyst til at uddanne dig endnu mere, også inden for UPS-systemer? Og vil du arbejde med installation og servicering af nogle af de største UPS-anlæg til datacentre i Norden? Lyder dette som noget for dig? Så har Eaton dit næste job.

Projektering, etablering og drift af datacentre

Du vil blive grundigt oplært i Eatons UPS-systemer og derefter vil du have ansvar for installation og idriftsættelse af store datacentre. Du vil arbejde i tæt samarbejde med projektledere og byggeledere i forbindelse med opførsel af nye datacentre, og tæt samarbejde med andre Eaton-afdelinger og eksterne interessenter for at løse tekniske problemer. Du vil være i aktiv kommunikation og vidensdeling med kollegaer.

Derudover har du ansvaret for udførsel af lifecycle service og 24/7-support og service.

Mod på udvikling

Du er formentlig elektriker eller med en anden relevant el-baggrund og har erfaring med trefasede installationer, herunder særligt vedligeholdelse. Det falder dig naturligt at samarbejde med interne såvel som eksterne interessenter. Du er god til at kommunikere med alle, små som store.
Du taler dansk og engelsk, og gerne også en smule svensk.

Derudover har du:

  • et ønske om at udvikle dig, både fagligt og personligt
  • mod på at arbejde selvstændigt og er ikke bange for at træffe beslutninger
  • store ambitioner og sætter gerne mål for dit arbejdsliv.

Det bedste fra to verdener

Eaton er en international virksomhed med over 85.000 medarbejdere, økonomisk stærk og med gode muligheder for personlig udvikling. Samtidig er Eaton Danmark en overskuelig størrelse med ca. 35 medarbejdere, derfor vil du være et sted, hvor alle kender alle, samtidig med at der er en stor virksomhed i ryggen – det betyder du får arbejde i en virksomhed, hvor ledelsen er opmærksom på, hvad en sund virksomhedskultur betyder i hverdagen – det vil sige en uformel omgangstone, hvor der er respekt for alle og hvor alle er vigtige.

Du vil derudover:

  • få mulighed for at rejse i Norden, dvs. Sverige, Grønland, Island, Færøerne og selvfølgelig Danmark, herunder besøg på boreplatform
  • være med i processen om at etablere en ”Nordic Zone”, som er for at styrke samarbejdet på tværs af landegrænserne.

Søg stillingen