Revisor hos Danmarks største landboforening
Er du vild med tal, tæt kundekontakt og gode kolleger? Kunderne venter, og kollegerne står klar til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang med opgaverne - for hos Fjordland er I hinandens succes.
Egen kundeportefølje, stærkt samarbejde og inddragelse i udviklingsplaner
Fjordlands afdeling for økonomi og virksomhedsledelse er en forretningsorienteret afdeling med stærke profiler inden for virksomhedsrådgivning, skat, revision og regnskab. Afdelingen samarbejder tæt med både mæglerafdelingen og den juridiske afdeling, hvor kollegaer er specialiserede i bl.a. handler, almen erhvervsret, selskabsdannelser og juridiske aspekter.
Kunderne spænder bredt, fra selskaber til enkeltmandsvirksomheder og omfatter både landbrugs- og erhvervskunder med meget forskellige behov for assistance og sparring.
Kunne du tænke dig at servicere en kundeportefølje med opgaver inden for skat, revision og regnskab, og være med til at udvikle områderne? Så ser vi frem til at høre fra dig.
Vi forventer, at du
- har en uddannelsesmæssig baggrund som HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende
- er fagligt nysgerrig og interesseret i landbrugsområdet
- har lyst til at yde en forretningsorienteret indsats
- trives med faglige udfordringer og tæt kundekontakt
- leverer på et højt serviceniveau
- udvikler din kundeportefølje med stort engagement og møder kunderne dér, hvor de er
- trives med at møde nye mennesker og skabe resultater gennem samarbejde.
Hvor mange års erfaring, du har inden for revisionsfaget, er ikke afgørende – stillingen tilpasses alt efter din anciennitet.
Frihed under ansvar
Du vil blive taget godt imod af en flok gode kolleger, som i et uformelt miljø sætter pris på tæt samarbejde og sparring på tværs af de faglige afdelinger.
Hos Fjordland får du:
- stor variation i hverdagen og indflydelse på opgaverne
- et åbent miljø, hvor nye idéer bliver taget seriøst
- rig mulighed for at præge og udvikle forretningsområderne
- mulighed for relevant efter- og videreuddannelse
- fleksible arbejdsrammer.
Om din arbejdsplads bliver på lokationen i Skive, Thisted eller Lemvig er helt op til dig. Der er også stor fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage.