2 rådgivende salgs- og projektchefer med kendskab til byggebranchen

Er du god til at opsøge, prioritere og bearbejde relationer hos nye og eksisterende kunder? Arbejder du i byggebranchen med salg, hvor du har fokus på eksisterende kunder og nye kundeemner? Så er du måske én af vores 2 nye salgs- og projektchefer på Sjælland.

Sikre salg og langvarige relationer

Kingspan søger 2 kompetente salgs- og projektchefer som, med reference til selskabets danske Country Manager, kan gennemføre virksomhedens fortsatte vækststrategi. Du får ansvaret for at udbygge markedspositionen af enten Paroc Panel Systems eller af Kingspan Sandwichpaneler i tæt samarbejde med den nuværende kompetente salgsorganisation. Det er dig som sikrer, at nye kunder står højt på agendaen.

Du får ansvaret for Sjælland, hvor det er dig der sikrer den overordnede salgsstrategi bliver omsat til konkrete salgsaktiviteter i hverdagen. Salgsteamet, som sidder på hovedkontoret i Støvring, skal understøtte dine salgsaktiviteter.

I dit salgsdistrikt får du ansvaret for kendskabet og salg til store byggeprojekter og renovationer, som er relevante for vores produkter. Du bliver ansvarlig for leads/projekter, tilbud og ordrer, samt for at sikre og opbygge gode og langvarige relationer med kunder, arkitekter, rådgivende ingeniører m.m. Desuden skal du sikre After Sales Calls, salgsforecast, samt kendskab til konkurrenter etc.

Kendskab til byggebranchens værdikæder

Du kan lide udfordringerne i salgsprocessen - lige fra det opsøgende og inspirerende salg til teknisk projektmodning, slutforhandlinger og kontraktskrivning. Du har erfaring med og kan dokumentere gode resultater i forbindelse med salg i byggebranchen. Du har erfaring med byggebranchens værdikæder og entrepriser. Det falder dig naturligt at forstå kundens behov og konvertere dette til salg. Du har et drive til at være hos kunderne og du nyder at opsøge nye kunder.

Derudover er du:

  • selvkørende, ambitiøs og resultatorienteret.
  • en udadvendt og troværdig formidler, som formår at kommunikere med kunderne på et teknisk og kommercielt højt niveau.
  • selvstændig, engageret, og evner at begå dig på alle niveauer i en organisation.
  • i stand til at formulere dig på engelsk, skriftligt og mundtligt.

Det er vigtigt, at du etablerer stærke eksterne relationer, og at du kan agere såvel operationelt som strategisk i det gennemførende salg. Du arbejder selvstændig og tænker helhedsorienteret, og det er vigtigt at du kan se de muligheder der opstår.

Kingspan tilbyder

Du får et spændende job med gode muligheder for succes i en virksomhed, hvor samarbejde vægtes højt. Hos Kingspan bliver du en del af en flad og agil organisationsstruktur, hvor du får stor indflydelse på dine projekter og din hverdag. Du vil få et grundigt introduktionsforløb, hvor du vil få kendskab til Kingspans produkter og løsninger.

Derudover tilbydes du:

  • Attraktive ansættelsesforhold med fokus på sparring og din faglige udvikling.
  • Et åbent, kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
  • En virksomhed, der lægger vægt på personlige relationer og sociale arrangementer med kollegaerne.
  • Et job, hvor ambitioner og udfordringer følges ad.
  • Et job, hvor din erfaring og mening tæller.
  • En virksomhed med ambitioner – også på bæredygtighed.

Søg stillingen