Konstruktions- og applikationsingeniør med interesse for varmeanlæg

Interesserer du dig for konstruktion og udvikling i forbindelse med fjernvarme- og gulvvarmeløsninger?

Fra idé til færdigt produkt

Du bliver en del af et dygtigt team af applikationsingeniører, som konstruerer og specificerer fremtidige løsninger inden for fjernvarmeunits, gulvarmeløsninger, styringer mv. Din rolle bliver bl.a. at være tæt på markedet, og at forstå slutbruger- og kundebehov, som du anvender til at specificere produktkrav til udvikling af nye løsninger samt til at optimere eksisterende løsninger og produkter.

Dine arbejdsopgaver er desuden at:

  • samarbejde med testingeniører ved test af produkter og løsninger
  • tilpasse det nuværende EU-produktsortiment til at opfylde lokale krav
  • samarbejde med lokale produktchefer med system- og applikationsviden
  • deltage i kostpris/ydelsesoptimeringer af nuværende sortiment
  • overvåge og benchmarke konkurrenternes tekniske platforme og løsninger.

Du får juridisk reference til chefen for Teknologi & Udvikling og faglig reference til projektlederen for Indeklimaløsninger. Din base vil være på hovedkontoret i Hammel, tæt på Aarhus.

Teknisk projektleder

Vi leder efter en profil, som er handlekraftig, har gode samarbejdsevner og en høj grad af selvmotivation. Som person er du selvstartende og proaktiv, men ikke mindst en holdspiller med en pragmatisk og kreativ tilgang til arbejdets udførelse.

Derudover forventer vi, at du har:

  • En bachelorgrad f.eks. som maskiningeniør eller maskinmester.
  • Minimum 3 års relevant erhvervserfaring inden for konstruktion/udvikling af produkter.
  • Evner eller interesse inden for projektledelse.
  • Kendskab eller interesse for HVAC, VVS eller varmeanlæg.

Du kommer til at samarbejde i et internationalt miljø hvor koncernsproget er engelsk, og derfor har du også evnen til at kommunikere effektivt på dansk og engelsk i skrift og tale.

Hvad får du ud af det?

Du kommer til at indgå i en succesfuld international virksomhed, og du får mulighed for at påvirke stillingens indhold og selvstændigt gøre en forskel. Du får en unik chance for at præge produktplatformen inden for grøn og bæredygtig omstilling, og du kan forvente spændende og afvekslende opgaver med en høj grad af faglig og personlig udvikling. Dine kollegaer stræber konstant efter at forbedre sig selv i alt, hvad de gør, og værdsætter åben kommunikation og teamwork.

Udover at arbejde med et entusiastisk og professionelt team i et internationalt miljø, tilbyder Wavin en konkurrencedygtig kompensations- og fordelspakke.

Du behøver ikke lave en ansøgning, dog er det vigtigt, at du vedhæfter et CV på engelsk, når du søger stillingen.

Apply for this job