Tilbudsansvarlig til succesfuld landsdækkende el-installationsvirksomhed

Er du den, der kan sikre de skarpeste beregninger af tilbudspriser? Kan du forhandle indkøb til projekterne gennem sparring og et godt samarbejde med dine kollegaer? Så har du her mulighed for et spændende job i en nyoprettet stilling hos Steen Jørgensen El-installation A/S i Siloen i Frederikshavn.

Tilbudsgivning og indhentning af tilbud

Steen Jørgensen El-installation udfører total- og hovedentrepriser på større bolig og erhvervsbyggerier. De oplever stor succes, og forretningen vokser i hele Danmark. Derfor søges nu den nøglespiller, som kan tage ansvaret for selskabets tilbudsberegninger mv.

Som tilbudsansvarlig refererer du til virksomhedens adm. direktør, og du vil få stor indflydelse på opbygning og udvikling af stillingen. Du vil komme til at arbejde med at:

  • indhente og strukturere priser og tilbud til tilbudsafgivning for direktør og/eller projektleder
  • deltage i udarbejdelse af indkøbspolitik sammen med direktøren
  • styre leverandører og intern opdatering af priser og betingelser
  • forhandle, beskrive, dokumentere og vedligeholde ramme- og samarbejdsaftaler for alle leverandører
  • forhandle og indgå aftaler i forhold til investeringer
  • indhente tilbud på større indkøb til enkeltstående installationsopgaver eller reparationer
  • etablere en relevant efterkalkulation samt sikre en systematisk anvendelse heraf
  • besøge byggepladser rundt omkring i DK (ca. 10- 15 rejsedage pr. år).

Stillingen vil enten nu eller på sigt også kunne komme til at rumme projektledelse, hvis du ønsker det.

Dygtig tilbudsansvarlig, der tager ansvar og er proaktiv

Du har erfaring inden for flere af ovenstående opgaver, og du ved, hvordan man skaber overblik over leverandører og stordriftsfordele i indkøbsaftaler. Du behersker engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt. Derudover er du en rutineret bruger af Microsoft Office, herunder Excel, og du har interesse i at lære og anvende nye IT-løsninger. Endelig er det en stor fordel, hvis du har god erfaring med at beregne el-entrepriseopgaver i Kalkia.

Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, hele tiden med fokus på kvalitet og ordentlighed. Du evner at håndtere mange deadlines og bevare overblikket i en hverdag, hvor tingene ofte går hurtigt. Som tilbudsansvarlig vil du få en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikative evner, både internt og eksternt og forstår at skabe positive relationer. For at få succes i rollen, skal du være en udpræget teamplayer, have drive og være et passioneret menneske, der smitter positivt af på sine omgivelser.

Stor fleksibilitet, god ledelse og højt til loftet

Du får en spændende og udviklende stilling med stor indflydelse på virksomhedens udvikling. Du bydes velkommen i en kultur baseret på omtanke, ordentlighed, ærlighed og glæde, hvor god ledelse er i fokus. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du får muligheden for at sætte dit præg på jobbets videre udvikling i tæt samarbejde med den øvrige organisation.

Steen Jørgensen El-installation tilbyder stor fleksibilitet mht. at arbejde hjemmefra, når man først er kommet ind i tingene. Desuden tilbydes en attraktiv gagepakke, frokostordning, fitness, pension, sundhedsforsikring, fritvalgsordning mm.

Søg stillingen