Skip to main content

Servicechef

Har du erfaring med service og komplekse maskiner, og trives du i kombinationen af hands-on, ledelse og videreudvikling af en international serviceforretning?

Salg af serviceaftaler og træning af forhandlere

Som servicechef får du ansvaret for alle aftermarket aktiviteter til forhandlere i udlandet, og direkte til de danske kunder. Derudover får du daglig ledelse af ca. 5 medarbejdere, herunder service- og reservedelsteamet.

Dine primære opgaver består bl.a. af:

  • Service og support til forhandlere i udlandet og direkte til danske kunder, herunder salg af serviceaftaler, serviceydelser og reservedele.
  • Træning af forhandleres og kunders serviceteknikere.
  • Input til teknisk servicedokumentation og vedligeholdelsesvejledninger.
  • Reklamationshåndtering.

Der er tale om et bredt job som er teknisk funderet, og indeholder alt fra ledelse til videreudvikling af serviceforretningen, hvor du af og til også er parat til at tage kedeldragten på, så du kan hjælpe kunderne og dine medarbejdere. I forbindelse hermed vil du naturligvis få en grundig oplæring i virksomhedens produkter.

Teknisk baggrund og erfaring med service og salg af service

Vi forestiller os, at du:

  • har flere års erfaring med udvikling og salg af serviceydelser
  • har erfaring med servicering og reparation af komplekse maskiner, f.eks. landbrugsmaskiner eller avancerede lastbiler med kranudstyr
  • har erfaring med el og hydraulik, herunder diagramlæsning og fejlfinding
  • har en teknisk uddannelse, som er platformen for din praktiske erfaring
  • er positivt tænkende og får energi af kommunikation med andre mennesker
  • er den naturlige leder, som kan begå sig på alle niveauer med respekt og ordentlighed
  • har ledelseserfaring allerede, men vigtigst er evnen og lysten til ledelse af tekniske medarbejdere
  • kommunikerer på dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Med dit høje energiniveau trives du i både det planlæggende og i det praktiske arbejde. Dine kollegaer vil se dig som en positiv og optimistisk leder, der har lyst til at gøre en forskel. Du har evnen til at bevare overblikket i pressede situationer, hvilket bl.a. er et resultat af din systematiske, løsningsorienterede tilgang til opgaverne.

Det får kandidaten

I rollen som servicechef indgår du i virksomhedens ledergruppe og får reference til den administrerende direktør. Du bliver en del af et velfungerende og professionelt team med erfarne medarbejdere, hvor der er plads til humor, sparring og udvikling. Du tilbydes gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt, og du får direkte kommunikation med både kollegaer og kunder på alle niveauer.

Søg stillingen