Skip to main content

Technical Application Manager

Bliv den tekniske nøgleperson, der driver viden, dokumentation og udvikling af isoleringsløsninger i hele Skandinavien.

Vil du bruge din byggetekniske viden til at gøre en forskel for byggeriets brandsikring? Har du erfaring fra byggebranchen og interesse for regler, dokumentation og rådgivning?

Teknisk rådgivning og dokumentation på tværs af Skandivavien

Som Technical Application Manager hos Kingspan Insulation får du det faglige ansvar for teknisk dokumentation, compliance og udvikling inden for isoleringsløsninger. Du bliver en aktiv nøglespiller i Kingspans skandinaviske, tekniske team og vil fungere som ekspert og sparringspartner både internt og eksternt på tværs af flere lande.

Din base bliver i Danmark og du skal forvente rejsedage i Skandinavien.

Som Technical Applications Manager har du et bredt ansvarsområde og du vil være bindeled mellem produktudvikling, salg, certificering og tekniske standarder for at sikre, at Kingspans løsninger opfylder alle relevante krav og retningslinjer.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Overvåge og formidle ændringer i bl.a. brandregler, tekniske standarder og certificeringskrav i tæt samarbejde med de regionale tekniske teams
  • Udvikle, gennemgå og godkende teknisk indhold og dokumentation – både internt og eksternt
  • Udarbejde og vedligeholde tekniske specifikationer og præstationsdata i samarbejde med udviklingsteamet (IDS)
  • Deltage aktivt i udvikling og implementering af digitale værktøjer, der understøtter specifikation og projektering
  • Behandle tekniske reklamationer, herunder vurdering af site surveys, fotodokumentation og ekspertudtalelser
  • Sikre, at produkter og markedsføring lever op til gældende compliance-regler og Kingspans interne Marketing Integrity Manual (niveau 4)
  • Repræsentere Kingspan i tekniske fora og brancheorganisationer eller støtte regionale kolleger i dette
  • Håndtere tekniske forespørgsler, herunder deltagelse i besigtigelser og vurderinger på byggepladser.

Du indgår i et nordisk teknisk team på seks personer og refererer til Head of Technical Services i Sverige.

Selvstændig teknisk specialist med styr på byggeri, brand og fugt

For at få succes i rollen forestiller vi os, at du har en uddannelse som ingeniør, konstruktør eller bygningsingeniør – gerne med specialisering i brand.

Herudover er det en fordel, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring fra byggebranchen, gerne fra entreprenør-, rådgiver- eller producentleddet.
  • Erfaring med teknisk dokumentation og regelgrundlag (fx brandkrav, certificeringer og EU-standarder)
  • Har solid erfaring med tekniske tegninger, konstruktionsteknik og byggetekniske detaljer.
  • Erfaring med digitale værktøjer og gerne kendskab til SAP, AutoCAD og projektstyringssystemer
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at drive opgaver selvstændigt.
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
  • Trives i en rolle med stor frihed og ansvar, hvor du selv er opsøgende internt og eksternt.
  • Der må forventes en del rejseaktivitet.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med CAD-programmer og projektstyringsværktøjer.

Idet rollen omfatter sparring både internt og eksternt, er det en fordel, hvis du trives med at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i samarbejde med både kolleger og eksterne interessenter.

Du er proaktiv, nysgerrig og udadvendt – og arbejder bedst i krydsfeltet mellem teknik og forretning.

Hos Kingspan får du

En nøglerolle med stor synlighed, ansvar og mulighed for faglig udvikling.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med høj specialisering og internationalt perspektiv. Kingspan er en organisation i vækst, hvor du får mulighed for at præge både løsninger og processer – og blive en nøgleperson i arbejdet med at styrke brandsikringen i byggeriet.

Du får:

  • En nøgleposition i en global koncern i vækst med stor fokus på teknisk innovation og bæredygtige løsninger.
  • Mulighed for at præge udviklingen af brandtekniske løsninger på tværs af Skandinavien.
  • En høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde og mulighed for at forme din egen hverdag.
  • Karriereudviklingsmuligheder – både nationalt og internationalt inden for koncernen.
  • En attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.


Søg stillingen