Test & Release Manager hos PDM Technology Group
PDM Technology Group i Aalborg søger en erfaren og passioneret Test & Release Manager, der vil spille en central rolle i at sikre både kvaliteten samt rettidig levering af deres softwareløsninger og releases. Som Test & Release Manager vil du spille en central rolle i at lede testområdet, definere teststrategier samt sikre, at de leverer robuste og pålidelige softwareprodukter til kunderne.
Sikre både kvalitet og stabilitet af softwareløsningen
PDM Technology Group er en innovativ virksomhed, der udvikler avancerede softwareløsninger inden for produktdatahåndtering og engineering. Deres mission er at hjælpe virksomheder med at optimere deres produktudviklingsprocesser ved at levere topmoderne teknologiske løsninger. De er i en spændende vækstfase og søger nu en dedikeret Test & Release Manager til at sikre både kvaliteten og stabiliteten af deres løsninger.
Dine arbejdsopgaver:
Test Management:
- Ledelse og koordinering af test, herunder planlægning og eksekvering af testaktiviteter.
- Udvikling og implementering af teststrategier og -metoder, der sikrer høj kvalitet i softwareløsningerne.
- Samarbejde med udviklingsteams og produktledelse for at sikre, at testkrav og kvalitetssikring er integreret i hele udviklingscyklussen.
- Overvågning og opfølgning på testplaner, testresultater og bug-tracking.
- Sikre, at testmiljøer er korrekt konfigureret og vedligeholdes.
Release Management:
- Koordinering af alle releaseaktiviteter, herunder planlægning, forberedelse og udrulning af nye softwareversioner.
- Samarbejde med udviklings- og operations-teams for at sikre en smidig og effektiv releaseproces.
- Etablere og implementere best practices for release management, herunder versionering, dokumentation og automatisk deployment.
- Overvågning af releaseplaner, deadlines og leverancer, samt kommunikere fremdrift og eventuelle risici til interessenter.
- Håndtere og koordinere hotfixes, patches og opdateringer i eksisterende softwareløsninger.
Erfaring med test & release management-processer og værktøjer
Du har erfaring som Test Manager, Release Manager eller en lignende rolle i en softwareudviklingsvirksomhed. Desuden har du:
- Stærk teknisk forståelse og erfaring med både manuel og automatiseret softwaretest.
- Solid erfaring med release management-processer og værktøjer, herunder version control systemer
- Kendskab til testværktøjer.
- Erfaring med styring af software via diverse værktøjer såsom Jira, BitBucket, Git, eller lignende
- Erfaring med at kunne læse, forstå og skrive kode. Kode primært i X++ (Dynamics) og C#
- Erfaring med Agile arbejdsmetoder og test/release i Agile teams.
- Evne til at arbejde tæt sammen med udviklingsteamet, operations og ledelse for at sikre koordination og rettidig levering.
- Relevant teknisk uddannelse (f.eks. IT, Ingeniør eller lignende).
Personlige egenskaber:
- Udpræget organisatorisk sans og evne til at håndtere flere komplekse opgaver samtidig.
- Gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af teams og interessenter.
- Problemløsningsevner og en struktureret tilgang til både test og release management.
- Proaktiv og resultatorienteret med fokus på at sikre kvalitet og rettidige leverancer.
Nyoprettet stilling - som du kan udvikle og præge
Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en veldrevet og velkonsolideret vækstvirksomhed. Omgangstonen er uformel og uhøjtidelig, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø
Du får
- En nyoprettet rolle med stor mulighed for at præge både processer og løsninger
- Godt karrieskridt og faglige udviklingsmuligheder
- En spændende og vigtig rolle i en virksomhed i vækst, drevet af stærke værdier
- Et varieret job med mange forskelligartede arbejdsopgaver
- Fokus på din udvikling med stor mulighed for ansvar samt en stejl læringskurve
- Mulighed for hurtigt at sætte dagsorden inden for test og releases i virksomheden
- Et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og passionerede kollegaer
Søg stillingen